susanne bang dahl



Trine Ross:


Det handler om stemninger, om relationer og om rum i Susanne Bang Dahls værker. Men det betyder langtfra, at vi her mødes af malerier bristefærdige af intimitet, hygge og perspektiv. I stedet arbejder Bang Dahl med antydningens kunst, med en ophævelse af det perspektiviske rum og fortællinger, vi som beskuere selv må fortælle færdige.


Som uddannet psykolog har Bang Dahl opøvet en helt særlig sensitivitet overfor stemninger, sindsstemninger, og det er disse små forskydninger og tegn, hun indarbejder i malerierne, så de formidler en følelse, eller måske mere præcist: kimen til en følelse, som man endnu ikke helt ved hvordan føles.

Ofte sker dette gennem et minimalt forbrug af maling, hvor en rødorange undermaling spiller en central rolle, også i det færdige værk. Selv siger Bang Dahl, at hun maler sig derhen, hvor hun tænker: “Nu er det et billede”. Derfra tager billedet over og hendes rolle er at sørge for, at det ikke bare bliver et billede, men et godt billede. Det betyder samtidig, at resultatet, det gode billede, overtrumfer gengivelsen af motivet. Så hvis maleriet som maleri, som komposition og helhed, kræver en en hvid klat, så sætter hun den - også selvom det skulle gøre motivet mindre aflæseligt. Nogle lykkelige gange maler hun et maleri hurtigt, med lethed og i ét eneste hug, men det er vigtigt, at vi stadigvæk kan se, at hun har været der, at bevægelsen, der har afsat penselstrøget, er en hun har udført og at hver beslutning undervejs har været hendes alene.


Også motiverne er valgt med omhu, blandt egne foto og billeder hentet på de sociale medier, men Bang Dahl undgår den type fotografier, hvor vi stiller os an. I stedet søger hun ‘Moments of Unawareness’, som en af hendes serier hedder. Og hun er sig fuldt bevidst om modsætningsforholdet mellem hendes hyldest til de øjeblikke, hvor vi ikke søger opmærksomhed, og hendes kunst, som udføres for at blive set.


Der er dog flere spændstige og spændende modsætningspar på spil. Se bare, hvordan Bang Dahls figurers bevægelse skaber illusionen af rum i maleriet, selvom det er fuldstændig fladt. Men de bevæger sig hen imod os, det kan vi jo se, så altså må der være et rum, de forlader, et rum, de befinder sig i og så er der selvfølgelig vores eget rum foran maleriet, hvor de tilsyneladende snart vil befinde sig. Det er således ikke bare stilstand, der står i modsætning eller relation til (illusionen af) bevægelse, men også den fjerde dimension, tiden, der på én gang står stille og fortsætter med at gå.

Trine Ross, Kunstanmelder- og skribent.






Kulturjournalist Inge Schjødt skriver jan 2024:



'Susanne Bang Dahl maler figurens bevægelse på fladen i skyggekontrasters definerende rum....Her aner vi det sjælens rum, kunsten kræver adgang til for at nå frem til troværdige tolkninger af det sete.'



Artist statement:

​

I min billedkunst er jeg optaget af mentale tilstande i og imellem mennesker. Mit arbejde med farve, form og komposition, med penslens bevægelse på fladen og med den energi, der er tilstede i maleprocessen, er en væsentlig del af min måde at bearbejde indtryk på.


Som formidlingsform har jeg en intension om at give beskueren mere end en maleæstetisk oplevelse. En oplevelse af at drages af et værk uden nødvendigvis at kunne sætte ord på hvorfor, at kunne genkende eller genkalde noget personligt betydningsfuldt. Den stærkeste oplevelse kan nogle gange blot være at værket opleves som 'et godt billede'.


Jeg er optaget af, når jeg registrerer tilstande af selvforglemmelse eller et glimt af aktivitet hos et andet menneske. Der hvor personen ikke er tilgængelig, fordi den dybe koncentration om noget lukker alt andet ude, og hvor der ikke er tale om selviscenesættelse.

Selvforglemmelsen ser jeg som kontrast til selveksponeringen. Når vi glemmer os selv - som en ikke-villet tilstand - så sætter vi os udenfor forventningen om at være tilgængelig for andre - ikke mindst tilgængelig som objekt andre kan vurdere.


Også relationen interesserer mig - forbindelsen mellem mennesker. For eksempel der, hvor der synes at være en tvetydighed eller en uoverenstemmelse i kontakten. Hvor der måske er relation uden psykologisk kontakt.


I alle tilfælde synes jeg det er interessant at arbejde med den stemning, jeg fornemmer eller forestiller mig, når jeg som beskuer ikke er inviteret ind - når jeg får mulighed for at 'kigge' over skulderen.

I mine værker skal jeg ikke stå til regnskab for min tolkning. Jeg er fri til netop at gøre mig forestillinger om det, jeg ser, og jeg er fri til at formidle min perception. I den forstand oplever jeg mine værker som impressionistiske - ikke i maleæstetisk, kunsthistorisk forstand, men netop fordi jeg er optaget af mit umiddelbare indtryk af en scene.


I værkerne bliver mennesket som figur selvsagt en vigtig del af mit billedunivers. Jeg arbejder med at finde motiver fra foto's eller tage foto's, som umiddelbart tiltrækker mig tilfældigt. Gennem min bearbejdelse og manipulation af billedet kan det dog vise sig, at billedet ret præcist rammer den stemning eller den historie, som jeg kan relatere mig til.


Jeg tager mig friheder ift. billedfladen ved f.eks at arbejde med perspektivet så det opløses eller forstyrres af billedelementer eller farvespor, som bekræfter fladen i billedet. Jeg arbejder ind imellem også med det, der ikke er der. De spor der viser, at noget har været der. Det kan f.eks. være en skygge eller fragmenter af et menneske eller en genstand, som udvider billedfladens grænser.


Maleæstetisk er 'den løse hånd' med tydelige spor fra min bevægelse med penslen vigtig for udtrykket. Min intension er at skabe et skitseagtigt flygtigt udtryk med akkurat tilstrækkeligt med penselstrøg.

Med den skarpe beskæring, enkeltheden i motiverne og de primært knækkede lyse farver arbejder jeg på at understøtte den stemning, jeg gerne vil have frem i mine værker. En opgave er at skabe et koncentrat af denne stemning ved at rydde ud i potentielle forstyrrelser på billedfladen. I tillæg til dette anvender jeg ofte det 'maleriske mellemrum' til at skabe 'stille' værker.

-------


As an artist I’m deeply interested in how sensory perceptions impact the mind.

I am preoccupied with questions around humans capacity to interact with each others emotional states.

My work through painting, composition and form and through the dynamic movements of the brush on the canvas, is an important tool to process my sensory perceptions.


Currently I am intrigued by recording a state of unawareness or a moment of activity. The state where a human being is momentarily unreachable because the person is completely absorbed by something that feels very important – either thinking about something or doing something in such a way that it blocks out everything else. The state of being mindful without being self-conscious.

I'm interested in human relations as well. Relations without psychological contact or relations with some kind of disruption.


I am fascinated by the atmosphere created when I am an observer but without being invited to join, and I try to distill this atmosphere in my paintings for example through the use of an abrupt framing of the objects portrayed.

I take liberties in my use of perspective. Sometimes the perspective will dissolve or will be disrupted by elements in the painting which will confirm the painting as onedimensional. Sometimes I am working with what is not there. With signs that show us that something or someone was here. A shadow, a fragment of a body or an object may psychologically expand the limits of the painting.

I paint mainly with expressive dynamic paintbrushes – almost as sketches. Aesthetically, it is an important expression of my work. At the same time, I use rather opague and light colours which support the intended atmosphere of the paintings. In addition to what I call the picturesque empty space, my intension is to create a painting of silence.













susannebangdahl@gmail.com