Artist statement:
Min kunstneriske praksis undersøger fællesmenneskelige følelser og psykologiske tilstande. Gennem maleriet udforsker jeg, hvordan billedsproget kan formidle oplevelser af nærvær, perception og menneskelig forbindelse.
Jeg er særligt optaget af øjeblikke af selvforglemmelse – situationer, hvor et menneske er så optaget af en aktivitet, at bevidstheden om at blive betragtet træder i baggrunden. Jeg ser disse tilstande som en kontrast til selveksponering; øjeblikke, hvor personen træder uden for forventningen om at være tilgængelig for andres vurdering.
Relationer og forbindelser mellem mennesker er tilbagevendende temaer i mine værker. Jeg interesserer mig for de tvetydigheder, spændinger og forskydninger, der kan opstå i mødet mellem mennesker, og for hvordan vi hver især oplever og fortolker verden forskelligt. Et fragment, en gestus eller et fravær kan få afgørende betydning for den mening, vi skaber.
Mit arbejde tager udgangspunkt i den oplevede verden og i vores evne til at danne meningsfulde sammenhænge ud fra få spor. Antydning, udeladelse og flertydighed er derfor centrale elementer i mit visuelle sprog. Jeg er optaget af, hvordan vi skaber fortællinger og følelsesmæssig betydning ud fra det, der kun delvist vises.
Jeg tilstræber et stille og enkelt billedudtryk. I en tid præget af konstant stimulation og store informationsmængder ønsker jeg at skabe rum for fordybelse, forestilling og refleksion. Mine billeder søger ikke at fastlåse betydninger, men at åbne for forskellige læsninger og følelsesmæssige erfaringer.
Maleprocessen er drevet af en løbende dialog mellem intention og intuition, tanke og følelse. Et værk er færdigt, når jeg oplever, at det kommunikerer tilstrækkeligt – når det ikke længere forklarer, men inviterer til genkendelse, refleksion og videre fortælling.
--------
My artistic practice explores shared human emotions and psychological states. Through painting, I investigate how visual language can communicate experiences of perception, presence, and human connection.
I am particularly drawn to moments of self-forgetfulness—instances when a person becomes so absorbed in an activity that all awareness of being observed disappears. I see these moments as a counterpoint to self-exposure: states in which a person exists beyond the expectation of being available for evaluation or performance.
Relationships and the connections between people are recurring themes in my work. I am interested in subtle ambiguities, tensions, and discrepancies within human interaction, as well as in the ways we experience and interpret the world differently. A single fragment, gesture, or absence can carry personal significance and shape the meaning of an experience.
My work is rooted in the lived world and in our ability to construct meaning from incomplete information. Suggestion, omission, and ambiguity play an important role in my visual language. I am fascinated by how we form narratives and emotional associations from traces rather than explicit explanations.
I strive for a quiet visual expression. In a culture characterized by constant stimulation and an abundance of information, I seek to create spaces for contemplation, imagination, and reflection. Rather than presenting fixed narratives, I aim to keep my paintings open, allowing for multiple interpretations and emotional responses.
The painting process is driven by an ongoing dialogue between intention and intuition, thought and emotion. A work is complete when I feel it communicates enough—when what remains on the canvas functions less as an explanation and more as an invitation to recognition, reflection, and further meaning.
Trine Ross:
Det handler om stemninger, om relationer og om rum i Susanne Bang Dahls værker. Men det betyder langtfra, at vi her mødes af malerier bristefærdige af intimitet, hygge og perspektiv. I stedet arbejder Bang Dahl med antydningens kunst, med en ophævelse af det perspektiviske rum og fortællinger, vi som beskuere selv må fortælle færdige.
Som uddannet psykolog har Bang Dahl opøvet en helt særlig sensitivitet overfor stemninger, sindsstemninger, og det er disse små forskydninger og tegn, hun indarbejder i malerierne, så de formidler en følelse, eller måske mere præcist: kimen til en følelse, som man endnu ikke helt ved hvordan føles.
Ofte sker dette gennem et minimalt forbrug af maling, hvor en rødorange undermaling spiller en central rolle, også i det færdige værk. Selv siger Bang Dahl, at hun maler sig derhen, hvor hun tænker: “Nu er det et billede”. Derfra tager billedet over og hendes rolle er at sørge for, at det ikke bare bliver et billede, men et godt billede. Det betyder samtidig, at resultatet, det gode billede, overtrumfer gengivelsen af motivet. Så hvis maleriet som maleri, som komposition og helhed, kræver en en hvid klat, så sætter hun den - også selvom det skulle gøre motivet mindre aflæseligt. Nogle lykkelige gange maler hun et maleri hurtigt, med lethed og i ét eneste hug, men det er vigtigt, at vi stadigvæk kan se, at hun har været der, at bevægelsen, der har afsat penselstrøget, er en hun har udført og at hver beslutning undervejs har været hendes alene.
Også motiverne er valgt med omhu, blandt egne foto og billeder hentet på de sociale medier, men Bang Dahl undgår den type fotografier, hvor vi stiller os an. I stedet søger hun ‘Moments of Unawareness’, som en af hendes serier hedder. Og hun er sig fuldt bevidst om modsætningsforholdet mellem hendes hyldest til de øjeblikke, hvor vi ikke søger opmærksomhed, og hendes kunst, som udføres for at blive set.
Der er dog flere spændstige og spændende modsætningspar på spil. Se bare, hvordan Bang Dahls figurers bevægelse skaber illusionen af rum i maleriet, selvom det er fuldstændig fladt. Men de bevæger sig hen imod os, det kan vi jo se, så altså må der være et rum, de forlader, et rum, de befinder sig i og så er der selvfølgelig vores eget rum foran maleriet, hvor de tilsyneladende snart vil befinde sig. Det er således ikke bare stilstand, der står i modsætning eller relation til (illusionen af) bevægelse, men også den fjerde dimension, tiden, der på én gang står stille og fortsætter med at gå.
Trine Ross, Kunstanmelder- og skribent.
Kulturjournalist Inge Schjødt skriver jan 2024:
'Susanne Bang Dahl maler figurens bevægelse på fladen i skyggekontrasters definerende rum....
Her aner vi det sjælens rum, kunsten kræver adgang til for at nå frem til troværdige tolkninger af det sete.'